Om Tandfaglige Dage


Tandfaglige Dage giver dig to dage med faglig viden på højt niveau og kollegialt samvær blandt anerkendte aktører indenfor dentalbranchen.

Tandfaglige Dage er et nyt koncept, som integrerer kurser og fagmesse på ét og samme sted. Med afsæt i faglighed, fleksibilitet og fællesskab har sigtet været at skabe et fælles samlingspunkt med en langt tættere forbindelse mellem kursusdeltagelse og messebesøg, og vi har derfor forenet alle aktiviteter i ét samlet område.

Hvert år tilbyder vi et alsidigt og spændende kursusprogram med fokus på et højt fagligt niveau for hele teamet på klinikken og inviterer de mest kompetente kursusgivere fra ind- og udland.

Med fleksibilitet som nøgleord, kan du nu selv sammensætte dit kursusprogram ved at kombinere 6-8 timers gratis efteruddannelse med muligheden for at tilkøbe kurser. Gennem ”pay-per-view” konceptet kan du dermed udelukkende vælge at gå til de kurser, som du har lyst og på den måde skræddersy din tandfaglige dag efter eget ønske og behov.

På Tandfaglige Dage får du dermed up-to-date viden for hele klinikteamet, aktuelle keynote speakere, en inspirerende messestemning, hvor du både kan se og opleve, hvad der rør sig indenfor dentalbranchen, samtidig med, at du nyder en pause fra hverdagen sammen med dine kollegaer.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Se persondatapolitik.

Jeg accepterer